Valamar Meteor Hotel ligger i byen Markaska ca. 1½ times kørsel ad kystvejen sydpå fra Split. Valamar Meteor Hotel har en helt fantastisk beliggenhed lige ud til strandpromenaden der er fyldt med liv og gode spisesteder til overkommelige priser.
Centrum af Markaska og havnen ligger bare 500-600 m fra hotellet i den sydlige retning og den kørestolsvenlige strand der har el-lift til havet ligger blot 300 m i den nordlige retning fra hotellet.
Hele havneområdet og den gamle bydel indbyder til hygge og afslapning og hvis hotellets egen legeplads til børnene ikke er nok, så har Markaska et stor legeområde for børn nær centrum ved strandpromenaden.
Poolområdet på Valamar Meteor Hotel er fantastiks med infinity view ud over havet. Man skal dog være opmærksom på, at for at komme til poolområdet så skal man igennem hotellets restaurant først, da det er den eneste rampesti der fører til poolområdet.
Valamar Meteor Hotel har også indendørs pool, wellness og fitness faciliteter.
Valamar Meteor Hotel er absolut et godt valg for en rigtig badeferie, hvor man er tæt på det hele.
Hotellet:
• Antal handicapvenlige værelser: 3 stk. ( Max. 2 personer i et værelse )
Værelserne:
Alle værelser har privat badeværelse, telefon, aircondition, satellit-tv, værdiboks og en privat balkon med et trin på ca. 10 cm. De handicapvenlige værelser har plads til kørestole i badet, og der er gribehåndtag ved bad og toilet. Man skal dog være opmærksom på, at det kun anbefales til manuelle kørestole, da pladsen mellem seng og væg er smal medmindre man flytter sengene.
Forplejning:
Morgenmad eller halvpension er inkluderet i prisen, og hotellets restaurant serverer temabuffet, mens poolbaren byder på drinks og snacks.
Pool:
Poolen har romersk trappe ned i vandet.
Hotellet:
• Bredde og dybde på elevatorer: 90 x 200 cm
Værelser:
• Bredde på værelsesdørene: 70 cm
• Sengehøjde: 60 cm
• Afstand fra gulvet til sengebunden: 3 cm
Badeværelse:
• Bredde på badeværelsesdørene: 89
• Toilethøjde: 40 cm
Alle elementer der ikke er inkluderet kan tilkøbes særskilt. Der tages forbehold for udsolgte afgange. Link til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.