Hotel TFS18 ligger bare 1,7 km fra Costa Adeje centrum. Hotellet er et dejligt lejlighedshotel opbygget som en lille landsby med flere huse, små stier, en hyggelig velindrettet restaurant samt flere barer. Tæt på hotellet ligger der et stort shoppingcenter, El Duque, og lige overfor dette er der hver uge et fint marked. Stranden ligger 600 m fra hotellet
I Costa Adeja har man foretaget mange investeringer for at forbedre strandoplevelsen for gangbesværet. Dette omfatter specialtilpassede krykker, som er lettere at bruge i sandet og en ‘amfibisk flyde-stol’, som kan rulles på sand og ud i vandet/havet, hvilket giver alle mulighed for at nyde saltvandet.
Væk fra stranden har de nyere butikscentre, forretninger, restauranter, cafeer og barer gjort deres bedste for at tilpasse deres lokaler til kørestolsbrugere. Men vær opmærksom på, at mange ældre mere traditionelle bygninger endnu ikke har udført forbedringer. Hvad angår transport, så kan man på de fleste taxiholdepladser finde store taxier, som er tilpasset til kørestolsbrugere.
Den centrale beliggenhed gør, at der kan forekomme trafikstøj i området. Vær opmærksom på, at nogle af faciliteterne kan være mod gebyr. Der er gratis trådløst internet i receptionen, mens det er mod betaling at benytte trådløst internet i lejlighederne og bungalows. Det forventes, at mænd bærer lange bukser i restauranten. Dette hotel har plads til hele familien, store som små, unge og ældre.
Hotellet:
• Antal handicapvenlige lejligheder: 5 stk.
Værelserne:
Lejlighederne er med et toilet med et fast og en sammenklappelig grebskinne og bruser med to greb samt vægmonteret sæde. De kørestolsvenlig lejligheder tillader max 3 personer i en lejlighed. Her finder du hårtørrer, tv, telefon, pengeskab, aircondition, Wi-Fi .
Forplejning:
Ophold kan bestilles uden måltider, med morgenmad, halvpension eller All inklusiv.
Alle måltider bliver serveret i den store restaurant.
Pool:
Hotellet har en pool med strand adgang – kræver en badestol på hjul
Hotellet:
• Elevator: B 80 x D 135 cm
Værelser:
• Dørvidde til værelset: 78 cm
• Dørvidde til soveværelset: 69 cm
• Sengehøjde: 55 cm
• Plads under sengen: 26 cm
• Mulighed for, at leje justerbar el-seng.
Badeværelse:
• Dørvidde, bad: 77 cm
• Toilethøjde: 40 cm
Alle elementer der ikke er inkluderet kan tilkøbes særskilt. Der tages forbehold for udsolgte afgange. Link til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.