Skotland
Er du til Whisky, højlandskvæg, hjertevarme, god gastronomi og mænd i kilt der spiller sækkepiber, så er Skotland noget for dig.
Skotland er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Kongeriget Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste del efter England, efterfulgt af Wales og Nordirland.
Skotland består af højlandet og lavlandet, de savtakkede bjerge, smukke græsklædte højder med brægende får og spejlblanke søer.
Skotland er kilten og sækkepibens hjemland, men også moderlandet for den ægte Whisky. Her kan du får de gyldne dråber ” ægte skotske whisky ”. Smagen kan diskuteres, men nogle mener det smager af blomster, andre siger det smager røget, men den fælles mening for mange er, at det er det rene medicin.
Skotterne siger, at hemmeligheden bag whiskyen er deres rene og bløde vand, det kølige klima, den proteinrige malt – Men mest af alt rigtig mange års erfaring.
HandiTours tilbyder pakkerejser til Skotland som kan bestå af leje af bil, transfer, flybilletter og hotelbooking.
Edinburgh er hovedstaden i Skotland og er hovedsædet for det skotske parlament. Det er den næststørste by i Skotland og den syvende mest befolkede by i Storbritannien.
Glasgow er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien. Den er beliggende ved Clyde-floden i det vestlige Skotlands Lowlands. Indbyggerne i byen kaldes Glaswegians på engelsk. Glasgow voksede fra at være en lille by i landdistriktet ved floden Clyde til at blive en af de største havne i verden.
Inverness er den største by i det skotske højland i det nordvestlige Skotland. En meget charmerende by med en befolkning,hvor alle er både søde og hjælpsomme. Deres accent gør det meste og man kan kun smile og blive glad af det.
Højlandet kan besøges som en del af rundrejsen eller som en destination for sig selv. Højlandet byder på alt fra højlandskvæget, som græsser på lyngklædte dalgange til, at nyde en gylden whisky med udsigt over en dyb, mystisk loch.
Se den vilde vestkyst med sine utallige øer til de uberørte skove og Cairngorms nationalpark, som er noget af det smukkeste og mest stemningsfulde, Storbritannien har at tilbyde.
Man skal nok være et friluftsmenneske for, at elske regionen med det varierende bjerglandskab, dalgangene og de krystalklare søer. Bjerget Ben Nevis i vest måler 1.344 m over havet, og er det højeste bjerg i hele Storbritannien.
I nogle byer kan der bestilles hjælpemidler. Dette er dog på forespørgsel i hver enkelt tilfælde, så derfor er det vigtigt, at vi ved fra starten hvilke hjælpemidler du medbringer eller gerne vil leje.
Kontakt os på telefon 70 22 72 52 for, at høre mere om mulighederne.
Hvad vi anbefaler, at se i Edinburgh: Edinburgh Castle, Stig på og stig af sightseeingtur, Darkside-gåtur mysterier, mord og legender, Den Kongelige Yacht Britannia se og prøv The Witchery (OBS her har de en vogn som kan medtage 1 person i kørestol + 1 medpassager. Royal Botanic Gardens Edinburg (Her er mulighed for at låne El-scooter).
Hvad vi anbefaler, at se i Glasgow: Hop-On Hop-Off-sightseeingtur i Glasgow, The Clydeside Distillery Tour, Hampden Park Stadium og Museum Tour 2019, The Riverside Museum of Transport and Travel ( Gratis entre ), Glasgow Botanic Gardens.
Øvrige ture er enten som dagsture, eller som en del af en rundrejse med udgangspunkt i lavlandet: Stirling Castle, Gartmore House, Loch Katrine sejltur, Loch Katrin shelter, North Berwic,
Kontakt os på telefon 70 22 72 52 for, at høre mere om mulighederne.
Alle elementer der ikke er inkluderet kan tilkøbes særskilt. Der tages forbehold for udsolgte afgange. Link til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.